Du har naturligvis de lovpligtige 14 dages fortrydelsesret, men hos Femilet vil vi gerne tilbyde dig en ekstra god service, og du kan derfor også benytte dig af vores 30 dages returret - også på udsalgsvarer - gældende fra den dag, du modtager dine varer.
Benytter du dig af vores 30 dages returret, så skal varerne returneres ubrugte og i samme stand som ved modtagelsen. Dvs. der skal også være originale hang tags på varen.
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.
Når vi har modtaget varen og godkendt returneringen, tilbagefører vi pengene til din konto indenfor ca. 10 arbejdsdage. Vi tilbagebetaler kun til det betalingsmiddel, som varerne er blevet købt med. Dette er for at undgå ulovlig brug af stjålne kreditkort.